Dragør svømmeklub tilbyder voksne at svømme gratis på vores voksenhold resten af sæsonen.
Vi har undervisning på følgende tidspunkter:
Mandag:
Handicap kl: 9:30-10:00, pensionist 10:00-10:30, seniorer 20:30-21:00 og 21:00-21:30.
Onsdag:
Seniorer: 14:00-14:30,14:30 -15:00, 20:30-21:00 og 21:00-21:30.
Fredag:
Pensionist 11:10-11:40 og seniorer fra 11:40- 12:10.
Seniorer kan godt svømme på pensionisthold og omvendt.
Er du interesseret at svømme gratis resten af sæsonen møder du blot op omklædt i svømmehallen på det tidspunkt der passer dig af ovenstående.

Vi har fået ny træner, Mette Kjærgaard. Mette flyttede til Dragør sidste år efter at have boet 13 år i New Zealand, og før da, mange år i Canada, hvor hun har deltaget aktivt i svømning, synkronsvømning, vandpolo og vandgymnastik. Hendes tre børn svømmer også i Dragør svømmeklub. Som en del af handicap- og pensionist træningen anvendes vandgymnastik, med øvelser der får gang i alle led og muskler. Senior svømmeholdene øver grundsvømmetagene i et niveau der passer på den enkelte. På aftenholdene er der også nogle af de mere ihærdige motionssvømmere, som får interval træning passet ind i programmet.
Sæsonen slutter med udgangen af maj, men vi fortsætter næste sæson i starten af september.
Har du mulighed for i øjeblikket at svømme på daghold, kan du starte på dette og så overflyttes til aftenhold, hvis du på et tidspunkt ikke har den mulighed mere.
Er du gravid så kan du svømme frem til terminen, - og selvfølgelig også kun betale for den periode.
Da vi har haft en forrygende succes på vores svømmeskole (børn og unge) har vi i år ikke mulighed for at have svøm gratis kampagne.
Med venlig hilsen
Dragør svømmeklub