HJEM - startside for hele hjemmesiden
Nyheder - lampen blinker hvis nyheder er mindre end 3 dage gamle
Kalender
Oplysninger om svømmeklubben
Kontakt klubben





Få det bedste udbytte af hjemmesiden

Opgradér din flash player (gratis)

Flash player findes på 98% af samtlige PC'ere.
Handicaphjælpere søges
Udgivelse: 04-05-2010 00:06:49, forfatter: Anne-Marie Dahl

Ledige pladser

Dragør Svømmeklub tilbyder også handicapsvømning. Svømningen tilpasses de færdigheder svømmerne har, og vores voksentræner laver også vandgymnastik som en del af undervisningen. Vi har hold mandag kl. 9.30-10.00 og fredag kl. 11.10-11.40. Vi har i øjeblikket ledige pladser. Har man lyst til at prøve handicapsvømningen, er man meget velkommen til at møde op på en af undervisningsdagene og få en prøvetime. Indmeldelse kan ske via vores hjemmeside eller ved at kontakte os på 31 16 17 38 (bedst efter kl. 17, da vores kontor er bemandet med frivillig arbejdskraft).

En del af vores faste handicapsvømmere er omfattet af en kørselsordning. Dette hjælper vi gerne med, dog kun til faste svømmere, ikke til prøvetimer.

Handicaphjælpere søges

Vi er velsignet med en fast stab af meget trofaste handicaphjælpere, der gennem mange år, har ydet en fantastisk og frivillig indsats ved handicapsvømningen. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre, at alle kom i vandet. Det kan vi aldrig sige tak nok for. Vi plejer at lave en turnusordning ved sæsonstart, og så sørger hjælperne selv for at bytte vagt ved ferie mm.

Et par af hjælperne har imidlertid udtrykt ønske om aflastning, da de ikke længere er helt unge. Vi har brug for hjælpere på såvel herre- som damesiden. Handicaphjælperne går med svømmerne i vandet og støtter de, der har brug for det. Det kan også omfatte hjælp til omklædning. Er du interesseret i at give en hånd med, vil vi meget gerne at høre fra dig. Skriv til os på svoemmeskole@dragonswim.dk eller ring på 31 16 17 38.